Skip til hoved indholdet

I kajak

Naturlandet ud fra kysten. Lolland-Falster omkranses af over 600 km kyststrækning. Læg hertil en række store søer og ikke mindst det lange smalle Guldborg Sund, der adskiller Lolland og Falster - så fås næppe bedre og mere varieret legeplads for kano- og kajakroere.

Oplev den fantastiske Naturpark Maribosøerne

Blandt andet byder Naturpark Maribosøerne på en lettilgængelig oplevelse til vands for både let øvede og erfarne kajak- og kanoroere, som kan ro rundt i store dele af Søndersø, samt hele Nørresø. Undervejs får du mulighed for at opleve de mange øer, holme og småøer, men sørg for at følge app’ens anvisninger, da mange af områderne nær holme og øer er permanent beskyttet eller utilgængelige i fuglenes ynglesæson. Hvis du har lyst til at overnatte, så er der shelter ved Naturskolen, og ellers kan du slå bivuak op på den ubeboede Hestø.

Falster Rundt

For de erfarne roerne har vi Falster Rundt ruten, som er opdelt i syv etaper og i alt er 138 km lang, med mange spændende og enestående naturoplevelser undervejs. Etaperne er delt op således at der er let adgang til spisesteder, indkøbsmuligheder og overnatningsfaciliteter, så du fx kan overnatte i shelter, på campingplads eller på en lokal B&B.

Langs Lollands nordkyst

Nord for Lolland kan du få en unik naturoplevelse uanset erfaringsniveau, og være heldig at se havdyr så som marsvin og sæler. Naturen er afvekslet, og du har mulighed for for eksempel at ro hele vejen rundt om Fejø, hvilket er en rute på 28 km, eller bare ro langs Lollands kyst og nyde det idylliske herregårdslandskab.

Find mere information

Naturlandet

Telefon: 54 67 67 67
naturlandet@lolland.dk

Hent appen Naturlandet Lolland-Falster

Nyttige links